Hammertå
Patientvejledning til operation for hammertå
Ved hammertåsdannelse står 2., 3., 4. eller 5. tå eller eventuelt flere tæer med bøjet stilling i mellemleddet og overstrakt stilling i yderleddet og eventuelt i grundleddet.
Dette kan medføre tryk eller eventuelt sår over mellemleddet. Oftest kan tåen ikke strækkes ud til normal stilling.
Operation
foregår oftest ambulant og i lokalbedøvelse.
Ved operationen åbnes til mellemleddet. Brusken i leddet fjernes sammen med noget af knoglen.Strækkesenen til tåen er gennemskåret for at komme til leddet. Når leddet er fjernet sys senen sammen på ny og tåen kan rettes ud.
Tåen holdes til tider på plads med en metalstift.Ofte er det dog ikke nødvendig at isætte metalstift
I nogle tilfælde er det nødvendigt at forlænge strækkesenen til tåen og løsne i grundleddet for at få tåen til at stå i en passende stilling.
Hvis hammertåen er fleksibel vil man i nogle tilfælde kunne flytte tåens bøjesene til strække¬siden og derved få rettet tåen ud.
Efter operationen
bliver du forsynet med en blød bandage og en hælsko.
Den første uge skal du sidde med benet opad mest muligt.
Trådene skal fjernes efter ca. 12 dage.
Efter 4 uger skal du ses til kontrol her, hvor du får fjernet stiften i tåen.Du må begynde at afvikle normal gang efter 6 uger hvor din hælsko kan fjernes.
Der vil være hævelse af tåen i 3-4 måneder.
Komplikationer.
Betændelse ses i sjældne tilfælde. Tåen kommer i nogle tilfælde til at stå lidt løftet fra gulvet. Dette generer som regel ikke.