Kunstig hofte

Indledning
Hofteproteseoperation gøres, når hofteleddet er ødelagt af slidgigt, leddegigt, følge efter brud eller andre årsager, og der er smerter, stivhed eller kraftnedsættelse pga. dette.
Efter henvisning fra egen læge eller andet sygehus kommer man til samtale og undersøgelse på klinikken i Varde. Lægen danner sig et indtryk af hofteproblemet og vurderer også røntgenbilleder af hoften. Herefter drøfter man med lægen, om der bør gøres operation - er smerterne så slemme, at tiden er inde til operation? Går det an med helbredet og alderen? Hvordan er chancerne for et godt resultat?
Hvilke komplikationer kan forekomme? 
Besluttes det, at der skal opereres, kommer man til samtale og undersøgelse hos en narkoselæge. Kan man tåle indgrebet? Der tages evt. blodprøver, hjertekardiogram etc.
Indlæggelsen: 1-2 dage før indlæggelsen tages blodprøve med henblik på evt. transfusion efter operationen. 
Til den aftalte tid møder man på operationsgangen fastende.

Operationen:

Man får enten fuld bedøvelse eller rygbedøvelse, der bedøver kroppen fra navlen og ned - i det sidstnævnte fald kan man lytte til musik eller få sovemidler under operationen. 
Langt de fleste bliver bedøvet i ryggen, fordi der er færre smerter efter operationen og mindre risiko for komplikationer efter operationen end ved fuld bedøvelse.
Operationen tager 1 til 2 timer at udføre.
Ved operationen, fjernes ledhovedet, og der indsættes en halvkugleformet skål i hofteskålen. I lårbenets marvhule indsættes en metalprotese, hvorpå der sidder det knap 3 cm store kuglehoved, der med skålen danner det nye hofteled.
Huden lukkes med metalclips eller tråde.
Efter operationen lægges man i seng. Mellem benene anbringes en spredekile. Man køres til opvågningsafdelingen og senere tilbage til afdelingen.

Efter operationen
Efter operationen skal man op at gå lidt og sidde lidt. Det er tilladt at støtte på det opererede ben, og man får krykker eller gangstativ.

De første dage efter operationen har man gerne behov for smertestillende tabletter eller indsprøjtninger. Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er.
Derudover får man daglig blodfortyndende indsprøjtning under maveskindet.
Man taber altid noget blod ved en hofteoperation og en gang imellem gives blodtransfusion. 
Jerntabletter skal man tage de første 4 uger efter operationen. 
Hjulpet af fysioterapeut og plejepersonalet kommer man gradvis i gang med at gå, også på trapper, lærer at komme korrekt i sengen og fra sengen, op fra og ned på stole og toilet etc.

Efter indlæggelsen:
Efter 2 dage bliver man sædvanligvis udskrevet.
De fleste har ikke behov for yderligere fysioterapi, men træner selv videre hjemme.
Almindeligvis bruger man to krykkestokke de første 1-3 måneder. Det afhænger af styrken i hoftemusklerne, hvor tidligt man kan gå over til en enkelt krykkestok (da i hånden modsat den opererede hofte) eller til at gå uden hjælpemidler, idet man begynder med dette hjemme i egne stuer.
Det er tilladt at lægge fuld vægt på det opererede ben, så godt man kan.
Man skal ikke overdrive sine gangdistancer, men gradvis optrappe, da man ellers gerne bliver øm i muskler og sener ved hoften.
Efter nogle uger er man til lægekontrol i ambulatoriet. Gang, hoftebevægelighed, benlængde og operationsar undersøges.Tråde eller clips fjernes ligeledes. 
Røntgenbillederne vil blive taget på dit lokale sygehus. 
Bilkørsel: Vent med selv at køre til 3 måneder efter operationen - det kan også blive et forsikringsspørgsmål ! Derimod kan man godt være passager lige fra udskrivelsen (se senere).
Svømning: Vent til 3 måneder efter operationen med at svømme i svømmehal (pga. risikoen ved ned- og opstigning).
Cykling: Vent også med dette i 3 måneder.

På langt sigt
Man skal indrette en fornuftig levevis efter en hofteproteseoperation. Man skal have sin daglige motion, gå almindelige ture på op til 2-4 km, cykle, svømme, dyrke let motionsgymnastik og lignende, men man skal ikke overbelaste benet ved hårdt løftearbejde, meget lange ture etc.
Levetiden af hofteprotesen afhænger af sådanne forhold, men også af evt. overvægt.
Chancen for at hofteprotesen stadig fungerer godt efter 20 år er jo også afhængig af alderen (jo yngre og dermed mere aktiv man er, jo kortere levetid for protesen), men synes at være af en størrelsesorden som 80 til 90 procent.
Skulle der ske løsning af protesen med tiden (det viser sig efterhånden som smerter), kan der indsættes en ny protese.
Reglerne for hvordan man undgår at få hoften af led, gælder resten af livet. Se nedenfor.
Operationen er ingen hindring for et normalt seksualliv.
Mulige komplikationer til en hofteproteseoperation.
Operationen er et ganske stort indgreb, som altid er forbundet med en vis risiko for problemer med hjerte og lunger.
Risikoen afhænger af, hvor god helbredstilstanden er, og om man er overvægtig samt i nogen grad af alderen.
Risikoen bliver vurderet efter den almindelige lægeundersøgelse og resultaterne af blodprøver, hjertekardiogram, evt. lungerøntgen, urinprøver etc.
Infektion (betændelse) i operationsarret og omkring protesen forekommer, men er blevet meget sjælden.
Der forebygges med antibiotika, der gives lige inden operationen.
Risikoen er større, hvis man har feks. blærebetændelse, eller hvis der er sår eller småbumser i huden på hoften eller benet, og i så fald må disse ting ud af verden før man opererer. Dette er vigtigt! 
Ved mistanke om infektion kan man ofte redde situationen hvis man griber ind i tide. Derfor skal du ses af en læge lige så snart der er mistanke om et eller andet forkert, ikke mindst hvis du får 
feber, dunkende smerter i såret eller siven.
Dyb årebetændelse i benet er en anden komplikation, der kan komme efter operationen. Det viser sig ved ekstra hævelse, smerter og misfarvning af benet og måske feber, skyldes at blodet størkner i de blodårer, der leder blodet væk fra benet.
Efter at man er begyndt at forebygge det, som man gør nu, er det blevet ret sjældent. Dels gives der blodfortyndende medicin (prikket i maveskindet), og dels kommer man jo op at gå allerede på operationsdagen. Det skal tilføjes, at den lette 
hævelse af benet og større hævelse af hoftegionen, der ses efter operationen, ikke har noget med årebetændelse at gøre. Dette er helt naturligt efter en hofteoperation.
Blærebetændelse efter operationen forekommer, det er ikke alvorligt og behandles med tabletter.
Benlængdeforskel er noget, der kan være inden operationen. 
I almindelighed er der ikke mulighed for at forkorte et ben særligt ved operationen, medens det godt kan forlænges 1-3 cm.
Har man lige lange ben inden operationen, tilstræber vi naturligvis at bibeholde benlængden, men der er ikke nogen helt nøjagtigt metode til at sikre det.
Tendensen er, at benlængden øges med nogle få millimeter for at sikre en god stabilitet af protesen, så den ikke går af led.
En benlængdeforskel på op til en centimeter kræver som regel ingen forhøjelse af skotøjet.
Er forskellen over en cm, må der lægges indlæg i skoen ved hælen eller bygges forhøjelse på hælen hos en skomager.
Hvor stor forskellen er, kan oftest først vurderes efter 6 eller 12 uger, når der er kommet mere bevægelighed i hoften.

Protesen af led:
Risikoen for dette er størst i begyndelsen og aftager op til 3 måneders tidspunktet, men eksisterer resten af livet.
Det sker helt uvarslet som et klunk eller knas eller måske uden at man bemærker det, feks. i søvne.
Hvis hoften er gået af led, skal den straks sættes på plads i narkose, oftest uden større besvær, ved at lægen blot trækker i benet og drejer protesen ind på plads.
Man undgår at få protesen af led ved at følge de regler, der er beskrevet nedenfor, og som man bliver instrueret nøje i efter operationen.
1. Der må ikke bøjes mere end 90 grader i hoften
2. Knæet på det opererede ben må ikke komme over midtlinien.

Gigtmidler
Magnyl og de fleste almindelige gigtmidler nedsætter blodets koagulation på en måde, som gør operationen besværlig på grund af blødning, som er vanskelig at standse. Hold pause med gigtmedicin 5 dage før operationen.
Bruger du fiskeoliekapsler, skal du stoppe med brugen af dem mindst en uge før operationen, da disse giver lignende komplikationer. Det samme gælder naturmedicin af enhver art. 

Hjælpemidler
Hensigten med hjælpemidlerne er, at man klarer dagliglivets gøremål uden at overbøje hoften.
Der må ikke bøjes mere end 90 grader i hoften de første 6 uger. Når man skal ned på eller op fra stol eller toilet, kan man let bøje mere end 90 grader et øjeblik. 
Da de første 3 måneder kræver større forsigtighed end senere, er det i den periode, der er behov for hjælpemidlerne.Afdelingen udleverer disse og giver en grundig instruktion i brugen, specielt i forbindelse med vask og påklædning. 
Ved indlæggelsen medbringes egen medicin.
Husk at medbringe fornuftigt fodtøj, der sidder godt på foden, med fast hælkappe og ikke for høj hæl, og tøj, der er velegnet til træningen, samt tøj, der er behageligt.
Husk toiletsager.